Oplæg til forældremøder

Forældre og fællesskab

At være forælder i fællesskabet

Jeg er klar over, at det er en svær størrelse at være forælder. Det er en stor opgave at skulle løfte fællesskabet sammen med sit barn i daginstitutionen, særligt i en hverdag fyldt med arbejdsliv, familieliv og de krav, der følger med. Men jeres barn er på arbejde hver dag, når det er i institutionen. Det kan ikke melde sig syg fra samværet, det kan ikke vælge det fra. Derfor er jeres opmærksomhed på fællesskabet i institutionen, på de andre børn og forældre, en vigtig del af jeres barns trivsel og udvikling.

Det starter med en hilsen

Et lille tag ind i fællesskabet starter i garderoben: at hilse på de andre forældre. At sige hej. At være i takt. Det gør en kæmpe forskel for alle børnene, at de voksne omkring dem anerkender hinanden, og at børnene mærker, at deres forældre også ser de andre børn og deres forældre. Man har ikke selv valgt, hvem ens barn går i institution med – ligesom man ikke vælger alle sine kollegaer på en arbejdsplads. Men man skal stadig samarbejde og opføre sig ordentligt.

Institutionen som samfundets fællesrum

Institutioner og folkeskoler har plads til alle – det er deres styrke, men også det, der gør det svært at være barn og forælder. Forældre kan komme i tvivl: Får mit barn det rigtige? Er der nok opmærksomhed? Men netop her har stærke familier en vigtig rolle. Hvis I som forældre har overskud og ressourcer, så glæd jer over, at jeres barn er med til at skabe et stærkt fællesskab – og at I kan bidrage til det. Institutionen er et af de første steder, hvor vi former det samfund, vi vil have.

At tage imod forskellighed – også når den ikke ligner os

I institutionerne, især i de større byer, kommer mange forældre fra hele EU. Institutionerne er en af de første arenaer, hvor de nye familier møder det danske samfund. Det er her, børn og voksne skal mærke, at de hører til. Vi lykkedes flot med at tage imod børn fra Ukraine – der var en tydelig fortælling om, at de kom fra krig, og at vi skulle hjælpe. Mange forældre inviterede dem hjem, lavede legeaftaler, støttede. Men vi har andre grupper, der ikke ligner det, vi kommer fra – og hvor det ikke er lige så åbenlyst, at de også skal tages imod. Det er en institutionel forpligtelse at hjælpe det på vej – men det starter med jer forældre. Med en hilsen. Med en samtale. Med en legeaftale.

Oplæg til personalemøder

Det "farlige" samarbejde - Forældersamarbejdet, i nye perspektiver

Kravene til os er skærpet. Vi skal være hurtige. Vi skal underrette tidligt. Vi skal tage barnets perspektiv, handle på bekymringer og dokumentere, at vi har gjort det. Og det er godt – for der skal reageres, når børn ikke trives.

Men det betyder også, at forældresamarbejdet i dag kan føles som en farlig balance. Hvornår er det, vi skal tage dialogen – og hvornår er det for sent? Hvornår bliver vores relation et svigt – fordi vi ikke greb ind? Og hvornår bliver vores underretning et brud – fordi vi ikke blev i samtalen?

Det kan ikke afgøres med en manual. Det kræver dømmekraft. Og dømmekraft kræver tid, tryghed og tillid – tre ting, der ofte er i underskud i en travl institution med mange krav og lidt plads til nuancer.

Jeg har stået med kolleger, der var bange for at sige noget forkert. Jeg har set forældre, der trak sig, fordi de mærkede mistillid i stedet for invitation. Og jeg har selv vaklet i mødet med familier, hvor jeg vidste, at både en underretning og en relation kunne gøre ondt – og måske godt. 

Når faglighed og personlighed bliver blandet sammen

Vi kan let komme til at forveksle vores personlighed med vores faglighed. Vi kan opleve kritik som angreb. Vi kan tage kollegers vurderinger som personlige domme – og vi kan selv komme til at ramme for hårdt, når vi prøver at holde fast i det faglige. Vi sårer hinanden, uden at ville det. Vi kommer til at skyde på hinanden – og ikke på det, der i virkeligheden er vigtigt: Opgaven, vi skal løse sammen.Det gælder ikke kun pædagoger. Det gælder samfundet som helhed. Vi har udviklet et samfund, hvor næsten alle børn er en del af institutionen. Det er en realitet, vi sjældent taler om som en forandring – men det er en enorm kulturel bevægelse. Institutionen er ikke længere et sted, man kan komme – det er et sted, man skal være.

En vej videre?

Jeg tror, vi skal turde insistere på det komplekse. På, at forældresamarbejde ikke er et spørgsmål om at være "enten-eller" – enten samarbejdende eller underrettende. Det er et spørgsmål om at være fagligt nærværende. At kunne tale åbent med forældre – også når vi er bekymrede – og stadig blive i relationen, så længe vi kan.

Vi skal genopbygge troen på det fælles ansvar. Forældre skal mærke, at vi er med dem – ikke imod dem. Og vi skal mærke, at det er muligt at stå fast i vores faglighed uden at miste menneskeligheden.

Oplæg til personalelørdagen

Jeg giver oplæg ud fra hvad der passer ind i jeres dagtilbud. Det finder vi ud af sammen. Mine oplæg tager udgangspuknt i fællesskabet. Her under præsentere jeg for forskellige vinkler, til et oplæg til personalemødet. Pris for oplæg til en personale lørdag starter på; 10.000,- 

Ved et forløb hvor jeg kommer ud og interviewer, observere mm. starter prisen på; 12.000,-

Børnesynet, sammen omsætter vi det til jeres hverdag - Fagligt forankret

Der kan opstå en systemisk ubalance, når vi fastholder, at børn altid handler ud fra bedste evne og intention, men ikke giver voksne samme rum for fejl, afmagt eller læring. Det efterlader forældre og pædagoger i en dobbelt belastning: de skal både være rummelige og professionelle – og helst uden at vise tvivl, træthed eller usikkerhed.

I strukturerne omkring os – i forvaltning, tilsyn, tiltag og forventninger – bliver det tydeligt, at børnesynet ikke længere blot er en faglig rettesnor. Det bliver en norm, der skal overholdes. Og dermed et præstationskrav.

Men vi kan ikke bygge velfungerende institutioner på en struktur, hvor fejl opleves som svigt. Vi har brug for et system, der understøtter både børn og voksne i deres udvikling – og som giver plads til det, der ikke lykkes. For det er også der, faglighed og menneskelighed vokser.

Et system, der bygger på fællesskab, må give plads til hele mennesket. Også det menneske, der står med ansvar – og nogle gange ikke kan løfte det alene.

Når børnesynet bliver en strukturel belastning, en dag hvor vi sammen oversætter børnesynet til jeres pædagogiske praksis

Hvordan sætningen "børn gør det bedste, de kan" bliver til et krav, der ikke følges op af et tilsvarende anerkendende syn på de voksne – og hvordan det kan skaber ensomhed og præstationspres i praksis.

Forældresamarbejdet, en dag hvor vi ser på og analysere, jeres faglige tilgang

Forældresamarbejdet er – og har altid været – en hjørnesten i det pædagogiske arbejde. Når vi arbejder med børn i 0-6 års alderen, arbejder vi med hele familier. Vi arbejder med det, børn kommer af, og det, de skal vokse i. Det er et samarbejde, som er både praktisk, følelsesmæssigt og fagligt forankret – og som derfor kræver noget af os som professionelle mennesker.